Tid: 12. juni – 14. august
Sommerbogen er børnebibliotekernes årlige kampagne, der skal få børnene til at læse i sommerferien. Kampagnen kører over hele landet, og alle skolebørn kan være med.
Børnene skal læse 3 bøger i deres ferie – og de har så mulighed for at deltage i lodtrækningen om en af de 3 hovedpræmier, hvor vinderne får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter. På Kulturium Bibliotek har vi desuden en bogpræmie til alle børn der løser opgaverne på udfordringsarket, som man kan hente på biblioteket.
Tid: 12. juni – 14. august
Sted: Kulturium Bibliotek og alle steder
Alder: 6–15 år.