image

ARKEN Kids

Kl. 10 hver weekend i sommerferien

ARKEN Museum for Samtidskunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj

Kunst er sjovt – også for børn! Derfor åbner ARKEN dørene for de morgenfriske kl. 10 hver weekend i sommerferien. Oplev masser af sjov med kunst, når ARKEN Kids overtager museet på børnenes præmisser. Få de voksne til at passe på jeres sko, mens I hopper på de gigantiske hoppeborge Bright Future I + II skabt af kunstner Esben Weile Kjær eller tager en ’svømmetur’ i POOL. De kan også hjælpe med at holde udstyrskufferten på ARTstronaut-ekspedition i skulpturparken. Tag dem med i udstillingerne, hvor I kan gå på op opdagelse i Thomas Dambos trolde-univers og bygge jeres egen trold i genbrugstræ. I kan også opleve et sunket skib under vand og lave en havdyr-maske, så I kan tage en snak med fiskene om, hvordan det er at bo under havets overflade.

Målrettet børn i alderen 4-12 år
Entré til museet for de voksne. Børn under 18 år kommer gratis ind.

Gå til ARKENS hjemmeside her.