vinterferiebillet

Vinterferie i Ishøj Bycenter - feriebilletter

Torsdag den 15. februar slår Ishøj Bycenter dørene op for en hyggelig og sjov vinterferie med Cirkus Baldoni, minigolf, biograftur og feriebilletter til både børn og voksne. 

Lyder kombinationen af filmhygge, cirkusforestillinger, minigolf og spændende gaver og lækkerier som perfekt ferietid for dig og din familie, så er årets feriebilletter i Ishøj Bycenter et must! 

Med billetten i hånden kan I se en god premierefilm i Ishøj Kulturium Biograf, opleve de dygtige artister i Cirkus Baldonis fantastiske forestilling, dyste mod hinanden på centrets minigolfbane og besøge ARKEN. Billetterne indeholder også gaver og lækkerier fra butikkerne, som I kan hygge jer med at gå på jagt efter over flere dage.

Fire fede premierefilm i Ishøj Kulturium Biograf
Både børne- og voksenbilletten giver adgang til at se en af fire premierefilm i Ishøj Kulturium Biograf. Glæd jer til at se enten Miniheltene, Sigurd Sommerfugl, De tre Bukke Bruse i Badeland eller Drengen og hejren. Læs mere og se alle spilletider på ishojbio.dk 

Cirkus Baldoni hver dag kl. 13 og 15
Det bliver stuuur stuuur nummer, når Cirkus Baldoni indtager manegen hver dag kl. 13 og 15. Kunstnerne skaber forestillinger fyldt af både grin, gys og latter, som både børn og voksne vil elske. OBS. Der er ingen cirkusforestillinger søndag den 18. februar. 

Feriebilletterne sælges i Ishøj Kulturium Biograf 15.-23. februar og gælder i samme periode. Biografbilletten kan dog indløses til og med 25. februar. 

Børnebilletten (max 15 år) koster 100 kr. (værdi 460 kr.), og voksenbilletten koster 75 kr. (værdi 185 kr.). Læs mere på ishoej-bycenter.dk