ARKEN Walk

ARKEN Walk er en 2,2 km lang stiforbindelse mellem Ishøj Station og ARKEN museum. Stien løber gennem Ishøj Centrum, under tunnellen til villakvartererne på strandsiden og ned ad Solvej til Strandparken og ARKEN. Gennem forløbet kan man opleve kunstinstallationer der både skaber mulighed for aktivitet og eftertænksomhed, og noget som forener kunst, natur og byrum.
Projektet er et samarbejde mellem Ishøj Kommune, ARKEN og Realdania.