image

ARKEN LAB 

Arrangementerne foregår i ARKEN LAB som ligger i Ishøj Bycenter.

”Det myldrer med dyr på ARKEN – en svævende elefant, en ulv der flytter hjemmefra, en såret jaguar, store nuttede kattekillinger med store, runde øjne og en sovende gris.

Med afsæt i Dyr i kunsten inviterer ARKEN i samarbejde med Kulturium Bibliotek børnehaver og SFO’er til historiefortælling om dyr samt en maske-workshop, hvor vi skal blive til balanceelefanter.

ARKEN LAB er åben for øvrige nysgerrige børn og voksne, der bl.a. kan komme og se kunstfilm med en hund, der balancerer med en pølse på næsen.

Der vil være højtlæsning og workshop for børnehaver tirsdag og torsdag kl. 9.30-11 og workshop for SFO’er kl. 12.30 -14 i ugerne 27, 28 og 30. ARKEN LAB er i øvrigt åben for alle nysgerrige i tidsrummet 9-15 disse dage.

Børnehaver og SFO’er kan tilmelde sig hos: undervisning@arken.dk

 

Fotokreditering: Daniel Firman, Nasutamanus, 2012. Courtesy kunstneren og Perrotin